tirsdag den 22. november 2011
Æbletærte med karamelbund
Æbletærte med karamelbund
Ingredienser
2½ dl mel
5 spsk. rørsukker
½ tsk. bagepulver
100 g smeltet smør
3 store æbler
1 dåse kondenseret mælk
Fremgangsmåde
Tænd din ovn og sæt temperaturen på 150 gr. C. Smør en tærteform (ca. 30 cm.).
Bland mel, rørsukker og bagepulver i en skål. Tilsæt det varme smør og rør dejen sammen.
Pres med det samme dejen ud i tærtefadet. Skræl æblerne, fjern kernehuset og skær dernæst æblerne i smalle både. Fordel æblebådene på tærtebunden i et fint mønster. Hæld den kondenserede mælk over tærten og sæt fadet i ovnen. Bag i 15 minutter og sæt temperaturen op til 175 grader. Bag videre i 55 minutter. Altså 1 time og 10 minutter i alt. (hold dog øje med den undervejs)
Nyd æbletærten med en kugle vaniljeis eller en god creme fraiche 18 %.
Opskriften er fundet hos Lone Landmand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar