tirsdag den 29. marts 2011
Grovboller
Grovboller
Ingredienser
4 dl vand
100 g fromage frais
300 g hvedemel
100 g fiber kost
140 g gulerødder (ca. 4-5 små)
100 g hvid hvedemel
100 g grahamsmel
1 pakke gær
1 tsk honning
50 g rugflager
1/2 spsk salt
Fremgangsmåde
Opløs gæren i lunkent vand og tilsæt fromage fraisen. Tilsæt honning og salt. Riv gulerødderne ned i væsken. Tilsæt resten af ingredienserne og lad dejen hæve i ca. en time til halvanden. (Gerne længere tid hvis du har tid til det). Form bollerne med to skeer (dejen er klæg) på en bageplade og drys evt. med lidt sesamfrø el.lign. Lad bollerne efterhæve i ca. 30 min. Bag bollerne ved 200 grader i ca. 15-20 min.
Bollerne indeholder 6,2 g kostfibre pr. 100 g. og 4,2 g. kostfibre pr. bolle. Der er desuden 113 kalorier i en bolle, og det passer derfor meget godt til et lille mellemmåltid.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar