tirsdag den 4. oktober 2011

Spaghetti & meatballs

Spaghetti & meatballs
4 personer

500 g. spaghetti
Parmesanost

Tomatsovs

3 dåser hele flåede tomater
1 lille løg
1 fed hvidløg
1 spsk. olivenolie
1 spsk. sukker
1 tsk. groft salt
1 tsk. oregano
Friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde
Hak løg og hvidløg fint. I en gryde, der er bred nok til at der også er plads til at putte kødbollerne ned i senere, steges løg ved moderat varme i olien i ca. 3 minutter. Det må ikke brune. Tilsæt hvidløg og oregano og steg videre i 1 minut. Tilsæt de flåede tomater i hel tilstand (og de hele smager bedre end de hakkede). Du behøver ikke hakke i tomaterne – de koger ud af sig selv. Tilsæt sukker, salt og peber og lad sovsen simre ved svag varme i mindst 30 minutter. Hvis den koger for meget ind tilsættes evt. en smule vand.
Imens laver du kødbollerne.


Kødboller
800 g. blandet hakket okse- og svinekød
2 løg
2 fed hvidløg
1 finthakket chili
1 æg
1 dl. rasp
4 store spsk. fintrevet parmesan
1 dl. mælk
2 tsk. tørret timian
1 1/2 spsk. hakket persille eller tørret
3/4 tsk. salt
Godt med sort peber
Olie til stegning

Fremgangsmåde
Hak løg og hvidløg fint. Bland alle ingredienser sammen til en fast fars. Lad den stå og sætte sig i 10 minutter, så raspen kan suge fugt til sig og farsen ikke er for våd. Tril til kugler (golf-bold størrelse). Steg dem i olie på en pande. Ryst panden jævnligt, så bollerne bliver stegt på alle sider.
Kom dem til sidst forsigtigt ned i tomatsovsen og lad dem koge igennem, mens du koger pastaen. Undgå at røre for meget i sovsen, da kødbollerne går i stykker hvis man roder for meget rundt i det.
Kog spaghettien efter pakkens anvisning.
Server med masser af friskrevet parmesan.

Fundet på Miras Madblog. Og det smagter rigtig dejligt!

Forresten, så må I huske at synes godt om min Facebook side - så får I besked på Facebook så snart der kommer et nyt indlæg.









3 kommentarer:

  1. Mmm hvor lækkert! det er og forbliver en klassiker:)

    mvh
    Mariam

    SvarSlet
  2. Ja, det var altså bare super lækkert!

    SvarSlet
  3. Det ser ikke dumt ud - en klassiker!

    SvarSlet