søndag den 18. september 2011

Wienerschnitzel


Wienerschnitzel

2 personer

Ingredienser
2 stk kalveschnitzler
1⁄2 dl mel
1⁄2 tsk salt
1 dl rasp
1 æg

Fremgangsmåde
1. Placer kødet mellem to stykker plastikfilm og bank det fladt med en tung, plan overflade (f.eks. en stegepande eller en kødhammer). Kødet skal helst ikke være mere end ca. ½ cm tykt for at opnå de bedste resultater.

2. Tag 3 tallerkener - 2 flade og en dyb. Bland mel og salt i den ene flade tallerken og hæld rasp i den anden. Pisk æg godt i den dybe tallerken.

3. Varm rigeligt med fedtstof på en pande. Sørg for at paneret kød "svømmer" i fedtstof. modsat hvad man ellers skulle tro så vil paneringen optage mindre fedtstof end hvis kødet klistrer til panden.

4. Dyb først kødet i mel til overfladen er helt tør og dyp det derefter i ægget. Lad det overskydende æg dryppe af og vend til sidst i rasp indtil kødet er helt dækket. Læg kødet på den varme pande og steg 2-3 minutter på hver side eller indtil begge sider er gyldenbrune.

Wienerschnitzlerne blev serveret med ærter, grønne bønner og kartoffel-rösti fra Irma.









5 kommentarer:

  1. Årh nu får jeg helt lyst til det også, men gider ikke handle ind. Min kammerat laver ma dtil mig i aften, så nu må vi se hvad det bliver til...

    SvarSlet
  2. Det lyder da dejligt der bliver lavet mad til dig, så må wienerschnitzlen jo vente til en anden dag :-)

    SvarSlet
  3. Din blog er simpelthen bare fantastisk! Dejlig mad, let at lave. Når jeg mangler inspiration er det altid her jeg kigger først. Tak for det :-)

    SvarSlet
  4. Quay Po Cooks: Thank you :-)

    Rikke: Tusinde tak for rosen, det er så dejligt at der er folk, som bruger min blog og er glad for den!

    SvarSlet