søndag den 25. september 2011

Chokolademousse med nøddebund


Chokolademousse med nøddebund
4 personer

Bund:

1 æg
3 spsk. sukker
2 spsk. mel
2 spsk. kakao
1 spsk. kartoffelmel
¼ tsk. bagepulver
25 g hakkede nødder
smør til formen

Mousse og pynt:
200 g chokolade (jeg brugte mørk)
4 past. æggeblommer (2 bægre)
3 past. æggehvider (2 bægre)
50 g sigtet flormelis
Hindbær til pynt

Fremgangsmåde
1. Rør æg og sukker luftigt. Sigt mel, kakao, kartoffelmel og bagepulver ned i skålen, og vend det i æggemassen. Rør nødderne i dejen, og fyld den i en velsmurt springform (18 cm) med bagepapir spændt over bunden. Bag kagen ved 200 gr. i ca. 8 min. Køl den helt af.

 2. Smelt forsigtigt chokoladen. Rør æggeblommerne i den fingervarme chokolademasse. Vask piskeriset omhyggeligt, pisk hviderne stive med flormelis, og vend dem i chokolademassen.

 3. Hæld chokolademoussen over bunden, mens bunden stadig ligger i formen, og stil desserten på køl til næste dag. Skær den i portionsstykker med en meget skarp kniv, og pynt dem med chokoladespåner.

Tip: Bunden kan sagtens tåle at blive bagt et par dage i forvejen.

Opskriften er fundet på hendes verden.















6 kommentarer:

  1. Sikke en fristelse ... elsker chokolademousse og skøn kombination med en nøddebund. Den må jeg have bogmærket til en gang, hvor vi skal bruge en lækker dessert.

    SvarSlet
  2. Mums hvor ser det lækkert ud! Og sikke da en skøn kombi. Den må prøves af en dag.

    SvarSlet
  3. Oh my... Det ser endda ud til at JEG kan spise den kage, når jeg nu er mælkeallergiker. Alle chokolademusser jeg møder på min vej, er altid med fløde! Men det er denne ikke - hvor dejligt. Den er hermed bogmærket! :-)

    SvarSlet
  4. Tak for alle jeres fine ord. I må helt sikkert prøve denne opskriften, den smagte skønt og så var den ret nem og hurtig at lave :-)

    SvarSlet
  5. Ser virkelig lækkert ud! Den må prøves :D

    SvarSlet
  6. Den smager SÅ godt :)

    SvarSlet