Koldhævede græskarkerneboller
16 stk.
Ingredienser
1 dl yoghurt naturel (jeg brugte fromage frais)
10 g gær gerne økologisk
5 dl koldt vand
1 spsk. salt
1 spsk. honning
1/2 dl ekstra jomfru olivenolie
100 g græskarkerner
200 g fuldkornsspeltmel
600 g hvedemel
1 spsk. ekstra jomfru olivenolie
Fremgangsmåde
1. dag: Hæld yoghurt i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt vand, salt, honning, olivenolie og græskarkerner. Rør først speltmel og dernæst hvedemel i dejen lidt ad gangen. Rør godt i dejen. Den skal røres ca. 10 min. til den har konsistens som en tyk grød. Dryp olien over dejen og stil den tildækket til hævning i køleskabet til næste dag.
2. dag: Tag dejen ud af køleskabet. Dyp en stor spiseske i koldt vand og brug den til at forme dejen til boller på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne hæve tildækket et lunt sted i ca. 1 time. Bag bollerne ved 225 grader i ca. 15 min. Afkøl bollerne på en bagerist.
Opskriften er fra Lone Kjærs blog.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar