søndag den 19. december 2010
Hjemmelavede p-tærter
Hjemmelavede p-tærter
Ca. 20 stk.
Ingredienser
100 g usaltede peanuts (kan bl.a. købes i Irma)
75 g skumfiduser
200 g mørk chokolade (eller lys chokolade)
lidt vaniljesukker
Fremgangsmåde
Smelt chokoladen forsigtigt - enten i mikrobølgeovn eller over vandbad. Klip/skær/riv skumfiduserne i små stykker og bland dem i en opvarmet skål med peanuts. Hæld det smeltede chokolade i skålen, og bland alle tre ingredienser godt sammen med et drys vaniljesukker. (Du kan også hælde dem over i skålen med den smeltede chokolade.) Bred et stykke bagepapir ud og læg små klatter af massen på bagepapiret - forsøg gerne at gøre chokoladeklatterne lidt runde i formen. Lad dem afkøle et par timer et køligt sted, og så er de klar til at spise. Ellers sæt dem i køleskabet hvis du ikke kan vente :-)
Jeg fik idéen og opskriften fra Piskerisets blog.
Note: De smager vildt godt og kan klart anbefales!
Wow, det skal prøves! ;) Ser lækkert ud!
SvarSletDe ser bare super lækre ud :-)
SvarSletJa prøv det endelig. De er super gode!
SvarSletHar aldrig tænkt på, at man kan lave sine egne p-tærter, men det skal jeg da helt sikkert prøve nu! Tak for en super inspirerende blog :)
SvarSlet/Gitte
Cestlaviebyg.blogspot.com
Hej Gitte
SvarSletJeg kan kun sige PRØV DEM! De er så gode, og vildt nemme at lave ;-) Dejligt at høre du er glad for min blog.