tirsdag den 28. september 2010

Lasagne med 2 slags salat og grovboller


Lasagne
400 g hakket oksekød max 6 %
2 løg, finthakkede
1 dåse hakkede tomater
1 stor dåse tomatpure
3 fed hvidløg
3 gulerødder, revet
1 terning oksebouillon
6 dl vand
Fuldkornslasagneplader
1 karton mornaysauce 5 %
Rasp

Fremgangsmåde
Løg og hvidløg svitses i gryden, kødet tilsættes og brunes. De revne gulerødder, hakkede tomater og tomatpure tilsættes og der røres rundt. Vand og bouillon tilsættes og kødsaucen simre i ca. 15 min. Gerne så længe man har tid til.
Der ligges fuldkornslasagneplader i bunden af et stort fad, der ligges et lag med kødsauce og lidt mornaysauce. Det fortsætter man med indtil kødsaucen er brugt op. Der afsluttes med et lag lasagneplader og resten af mornaysaucen. Der drysses med  lidt rasp til sidst. Bages i en 200 grader varm ovn i ca. 30 min.


Rødbedesalat
3 små rødbeder
1 æble
2 håndfulde rucolasalat
1 forårsløg
Lidt valnødder

Fremgangsmåde
Rødbederne koges møre med skræl, køles af, skrællen fjernes og skæres i tern. Æblet skæres ligeledes i tern, og forårsløget i tynde skiver. Det hele blandes med rucolasalaten og til sidst drysses list valnødder hen over salaten.




Almindelig grøn salat
Rucolasalat
4 champignon
2 tomater
agurk


Grovboller med hvid hvede
12 boller

Ingredienser
250 g hvedemel
200 g hvid hvedemel
25 g gær
2 1/2 dl vand
1 dl fromage frais
1 tsk. salt
1 tsk. sukker
Sesamfrø til pynt

Fremgangsmåde
  1. Opløs gæren i lunkent vand, og tilsæt fromage frais, salt, sukker, hvid hvedemel og hvedemel.
  2. Ælt det sammen til en glat og smidig dej.
  3. Sæt dejen til hævning, tildækket og lunt, i ca. 45 min., slå dejen ned og form 12 boller.
  4. Sæt dem på en bageplade, og lad dem hæve 45 min igen.
  5. Pensles med lidt vand og pyntes med sesamfrø.
  6. Bages i ca. 30 min i en 200 grader varm ovn. (jeg kan ikke huske hvor lang tid mine fik, så hold øje med dem) 
Opskriften er fra den nye Amo bagebog; Den store bagebog 3

Ingen kommentarer:

Send en kommentar