lørdag den 8. januar 2011

Kylling- og skinketærte





Kylling- og skinketærte
4 personer 

Ingredienser

Dej
150 gram smør
300 gram mel (5 dl)
1 æg
4 spsk. Vand

Fyld
Ca. 300 gram stegt kyllingekød
100 gram røget skinke i strimler
1 bundt persille
4 æg
1 dl piskefløde
1 dl mælk
2 dl reven ost
Salt og peber

Fremgangsmåde
Smulder det kolde smør i melet. Pisk et æg sammen, gem lidt til pensling og kom resten i dejen. Saml dejen med vandet. Stil den i køleskabet i ca. 30 minutter.

Skær kyllingekødet og peberfrugten ud i terninger, steg kyllingen. Skyl og hak persillen (det er vigtigt den vaskes grundigt, da der gemmer sig meget jord i det)

Pisk de 4 æg, fløden, mælken sammen og tilsæt det reven ost. Krydder med salt og peber.

Sæt ovnen på 200 grader.

Del dejen i 2 og rul den ene halvdel ud til bund. Beklæd en tærteform (ca. 23 cm i diameter) med den, prik bunden med en gaffel og forbag den i ca. 10 minutter. 

Læg kylling, skinke, peberfrugt og hakket persille i og hæld ægteblandingen over

Rul resten af dejen ud til et låg og læg det over fyldet. Skær kanterne til og dekorer med tiloversbleven dej. Skær nogle lufthuller i låget og pensl det med æg. Bag tærten i ca. 45 minutter.









5 kommentarer:

  1. Mums, det ser lækkert ud! Men både skinke OG kylling? Smagte det godt sammen?

    SvarSlet
  2. Uhh, den ser rigtig fin og lækker ud den tærte. Kunne jeg da godt lige spise nu:-)

    SvarSlet
  3. Ja den ser ellers fin ud :-) Den får lige en 4-er

    SvarSlet
  4. Rebelsig - ja det smagte rigtig godt! Men jeg tror næste gang bliver det kylling og champignon i stedet for. Så man også får lidt sundt :-)

    SvarSlet
  5. LaTascha: den var også rigtig god :)

    Kim: Mange tak :-)

    SvarSlet